LCN IT Systemer

 
Startside
 
Microsoft C5
- C5 Moduler
- - Finans
- - Debitor
- - Kreditor
- - Lager
- - Ordre
- - Indkøb
- - Projekt
- - Løn
- - eHandel
- - Udvikling
- C5 Nyheder
- C5 Priser
 
C5 Udvidelser
 
C5 Support
 
LCN IT Kurser
 
Online Support
 
B2B Online Shop
 
LCN IT Systemer
 
Kontakt os
 
Nyhedsservice
 
 
© LCN IT Systemer 2006
 

Microsoft C5 - Indkøb


Indkøbsmodulet bruges til at styre og overskue rekvisitioner, leverancer og fakturaopdatering af varekreditorer. Indkøbsmodulet er integreret med Lager, Kreditor og Finansmodulet.

Indkøbskartotek

Ved oprettelse af indkøb overføres kreditors stamdata til indkøbshovedet. Alle værdier kan ændres for et aktuelt indkøb, der kan f.eks. påføres andre betalingsbetingelser og leveringsmåder. En evt. fakturakonto hentes automatisk. Indkøbsnummeret er 10 tegn langt og alfanumerisk. Der kan oprettes et ubegrænset antal indkøbsgrupper, og der kan lægges notat på indkøbskartoteket og indkøbslinier.


Indkøbslinier

Leveringsdatoen fra indkøbshovedet overføres til de enkelte indkøbslinier. Derefter indtastes varenummer, rabatbeløb/- procent og linien kan, hvis det ønskes, overføres direkte til Projektmodulet. Lageret påvirkes i overensstemmelse med den beholdningskode man har valgt på indkøbshovedet. Der er fi re muligheder: Uændret, Bestilt, Modtaget og Fast indkøb. Indkøbslinier kan også indtastes fra et valgfrit antal indkøbskladder.


Salgsordre

Når man har oprettet sin salgsordre med linier, er det muligt at få dannet et indkøb på de varer, der er angivet på ordrelinien.

Beholdning

Når et varenummer er indtastet, har man via et enkelt tastetryk overblik over lagerbeholdningen, evt. fordelt på lokationer. Der kan også arbejdes med restordrestyring og lokationer.

Kopiering, sortering m.m.

Indkøbslinier kan kopieres fra andre indkøb. Indkøbslinierne kan også sorteres efter valgfri kriterier for at opnå et bedre overblik over indkøbet. Endelig kan man fl ytte indkøbslinier mellem forskellige indkøb.

Disponering

Via en behovsberegning i Lagermodulet kan man generere indkøbsforslag. Disse kan overføres til indkøb i Indkøbskartoteket.

Formularer

Opdatering af indkøb i form af forespørgsler, rekvisitioner, følgesedler og købsfakturaer sker vha. knappanelet i indkøbshovedet, styret af kreditorens aktionsliste med hensyn til layout og antal kopier. Det er også muligt at udskrive en proformafaktura før en evt. opdatering. Alternativt kan opdatering og udskrivning ske i forbindelse med massefakturering og masseudskrivning af fakturaer m.m. Det er muligt at udskrive tilbud, ordre, følgeseddeler og fakturaer direkte til MS Word. I Word er det muligt selv at tilpasse sin Word skabelon med farver og logo.

Indkøbsarkiv

Efter opdatering gemmes følgesedler og fakturaer i Indkøbsarkivet og kan genudskrives herfra Genudskrivning kan også foretages direkte fra Kreditorkartoteket. Man kan ligeledes vælge at gemme Forespørgsler, Rekvisitioner og Proformafakturaer i Indkøbsarkivet. Det er muligt via Indkøbsarkivet at danne kreditnotaer eller fakturaer på baggrund af opdaterede fakturaer. Opdatering og udskrifter dokumenteres i en log i Indkøbskartoteket.

Bogføring

Konteringen i Finansmodulet af lagertilgang samt evt. linierabat på indkøb styres via varegrupper, kreditorgrupper eller via en kombination af disse. Værdien af følgeseddelmodtagne varer kan bogføres i Finans og Lager.

Rapporter

Endelig giver modulet mulighed for en række udskrifter: Indkøbskort, indkøbssaldi, vareindkøbslinier, kreditor/indkøbsoversigt og indkøbsstamdata. Det er muligt at udskrive alle udskrifter direkte til MS Word og MS Excel for videre bearbejdning.

Ovennævnte faciliteter i Indkøbsmodulet kræver en eller flere af følgende koder til C5:

Grundpakke eller Lightpakke.
Indkøbsmodul.
Kreditormodul (hvis man har mere end 100 leverandører).
Lagermodul (hvis man ønsker at kunne oprette mere end 300 varenr.).
Disponeringssystem/Behovsberegning.

Til toppen ...