Microsoft C5 - Lager
Lagermodulet er et centralt modul i lighed med Finansmodulet. Modulet har en væsentlig funktion med registrering af samtlige varebevægelser og er integreret med alle øvrige moduler i Microsoft C5.
Lagerkartotek
I lagerkartoteket angives en række værdier, som har betydning for den måde, hvorpå de enkelte varer disponeres. Varenummeret har en længde på 20 tegn og er alfanumerisk.Varetekster kan defineres i et valgfrit antal sprog med et valgfrit antal linier. Der kan arbejdes med fire forskellige varetyper: Varer, ydelser, styklister og samlelister. Der er mulighed for at arbejde med differentieret moms gennem henholdsvis salgsmoms- og købsmomskode, ligesom der kan oprettes såvel salgsafgiftskode som købsafgiftskode. Der kan henvises til et alternativt varenummer, hvis en given vare ikke er disponibel eller er udgået. Der er felter for samlet beholdning, reserveret til ordre, bestilt til indkøb, følgeseddelleveret i ordre, følgeseddelmodtaget i indkøb og disponibel. Der kan oprettes et ubegrænset antal navngivne varegrupper. Varegrupperne
alene eller en kombination af varegrupper og henholdsvis debitor- og kreditorgrupper kan styre konteringen til Finans ved fakturering og følgeseddelsopdatering.
Priser og rabatter
Kostpris kan angives i valgfri valuta og der kan oprettes et valgfrit antal salgspriser med valgfri valuta, prisenhed og inkl. eller ekskl. moms. Priserne vedligeholdes ved fakturering ud fra den valgte kost- og salgsmodel. Der er mulighed for at lave generelle prisændringer og vedligeholde prisgrupper og priser via en kørsel. Varekøbs og varesalgsrabatter kan omsættes i alle tænkelige kombinationer. Rabattyperne er: Procentrabat, beløbrabat eller fast pris, og der kan anvendes mængde og
datostyret rabat.

Lagerværdi og lagermodel
I lagerkartoteket findes et felt for værdi af beholdning, værdi af følgeseddelleveret varer og værdi af følgeseddelmodtagne varer. Følgeseddelværdi kan valgfrit overføres til Finans. Ved varesalg nedskrives lagerværdien ud fra den valgte lagermodel. Der er fire lagermodeller: Fifo, Lifo, Kostpris og Gennemsnit.Ved Fifo og Lifo sker der automatisk udligning, når der er varer på lager.
Alternativt kan der udlignes manuelt.
Lokationer
Der kan oprettes et valgfrit antal lokationer, og man kan vælge tvungen lokation, hvorefter al disponering sker pr. lokation. Beholdnings-, posterings- og bevægelsesoversigter vil ses pr. lokation.
Disponering
Microsoft C5 indeholder en meget stærk disponeringsfunktion. Ud fra den valgte disponeringsmetode og på grundlag af eksisterende indkøb, ordrer, projekter, lagerkladder og evt. budgetter kan der køres en behovsberegning der danner indkøbsforslag, som direkte kan overføres til indkøb. Disponeringsfunktionen kan til hvert indkøbsbehov foreslå den billigste, hurtigste eller seneste leverandør, som virksomheden har handlet med.
Budget
Salgsbudgettering – beregner og bogfører salgsbudget ud fra forventet antal solgte enheder, samt genererer afledte købs-, debitor-, kreditor-, lager- og momsposteringer. Beregning kan foretages helt ned på kunde-/vareniveau. Der kan indtastes og rettes manuelt inden bogføring af salgsbudgettet.
Styklister og samlelister
En stykliste benyttes i producerende virksomheder til at holde styr på, hvilke elementer der skal bruges for at producere en given vare. Man kan vælge mellem at reservere og/eller færdigmelde styklister via en lagerkladde eller via automatisk træk på undervarer ved fakturering. På en samleliste kan man samle et antal varer, som automatisk udfoldes på ordrelinierne, når samlelistens varenummer indtastes.

Statistik
I Lagerkartoteket ses statistikoplysninger opdelt pr. måned i regnskabsperioden. En mere detaljeret statistik kan kaldes frem via knappanelet, omfattende køb og salg i oprettede perioder sammenholdt med budget.
Yderligere faciliteter
Via et valgfrit antal lagerkladder kan der foretages reguleringer på lageret. Ved hjemtagelse af varer kan der laves automatisk beregning og bogføring af omkostningstillæg. Der er mulighed for indlæsning af prisdisketter fra El og VVS Branchen, og i Lagerkartoteket kan man fremvise et billede af varen.
VareSporing
Der er implementeret ny funktionalitet i Microsoft C5 for at overholde lovgivningen, der trådte i kraft 1/1-2005. Funktionaliteten sætter brugerne i stand til at foretage varesporing, der sker via serie- eller batchnummerstyring. Funktionaliteten gør at man kan opgøre og spore sine varer et led tilbage og et led frem.
Rapporter
Endelig giver Lagermodulet mulighed for en række udskrifter: Labels, leverandørlister, lager kontoudtog, statistikker, prislister, lagerstatus lister, styklisteudskrifter og disponeringsforslag. Det er muligt at udskrive alle udskrifter direkte til MS Word og MS Excel for videre beabejdning.
Ovennævnte faciliteter i Lagermodulet kræver en eller flere af følgende koder til C5:
Grundpakke eller Lightpakke.
Lagermodul inkl. lokationer.
Styklister.
Rabatkartotek/Pris/Mængde.
Afgiftskartotek.
Indkøbsmodul (for at kunne overføre behovsforslag automatisk til indkøb).
Disponeringssystem/behovsberegningen.
Valutastyring inkl. kursreg. i Finans.
Budget 1, Finansbudgettering.
Budget 2, Avanceret budgettering (kræver Budget 1).
Statistik
Til toppen ...
|